Nyheder

Trænerskifte på U15 & U18

Store skiftedag i Fremadnord

Den 1. juli var det store skiftedag i Fremadnord hvad angår trænere for U15 og U18.
Efter rigtig mange år som trænere har Jan Eskildsen og Klaus Schuldt valgt at træde tilbage fra trænerposten og overlade tøjlerne til nye friske krafter.
Både Jan og Klaus forbliver dog i Fremadnord. Jan har valgt Sportschef jobbet for både U15 og U18, hvor han fremover vil bruge sine evner. Klaus er stadig med på den praktiske side i Fremadnord for U15 og U18 bl.a  med opdatering af hjemmesiden.

U15 har fået en gammel kending tilbage i folden. Bjørn Hoffmann har tidligere været med omkring pigerne i en kortere periode. Nu er han helt klar til at tage over som cheftræner. Til at hjælpe sig har Hans Strand sagt ja som tr.assistent. Hans kommer fra U13 pigerne og kender alle de nye piger der er rykket op til U15 denne sommer. 

U18 har sikret sig en god erstatning for Jan. Mogens Mortensen kommer fra FC Øresund, hvor han har haft Deres U15 Elite Øst hold. Mogens har meget stor trænererfaring og kan helt sikkert bringe en masse nye ideer med ind til Fremadnord. Til at hjælpe Mogens på U18 har Frederik Sandby sagt ja til at fortsætte tr.assistent jobbet, hvilket Frederik har haft siden starten af 2011.

Tak til de afgående trænere for Jeres store trænerarbejde med pigerne og Fremadnord.
Velkommen til de nye trænerteams og held og lykke fremover.

Fremadnord
Samarbejdsudvalg

Ambassadør til Fremadnord

Hej alle

 

Det er med stor glæde at vi kan præsentere Christina Ørntoft som Ambassadør for Fremadnord.

 

Christina Ørntoft (født 1985) spiller til daglig i LdB Malmø FC .


Hun startede sin fodboldkarriere i Skovlunde, hvor hun spillede over 100 førsteholdskampe. I januar 2008 skiftede hun til Brøndby IF, hvor hun spillede den første kamp for klubben den 30. marts hjemme mod Vejle.  I dag spiller hun for LdB Malmö FC. På banen spiller hun primært i midtforsvaret, med ryg nummer 13.


I 2005 blev hun udtaget til landsholdet, og hun har indtil videre spillet 33 landskampe. Hun var med til VM i Kina 2007, hvor hun bl.a. spillede en kamp mod Brasilien over for stjernen Marta.


Aftalen, som er kommet i stand med hjælp fra Ralphs Cykler, Jan Eskildsen og Lars Egelund, betyder blandt andet at ”Carlos” vil komme og gennemføre træningspas sammen med pigerne, foredrag om det at være professionel fodboldspiller, osv.
Alt kontakt vedrørende dette skal igennem undertegnede.

 

Allerede nu er pigerne inviteret til Malmø for at hilse på hele holdet i LdB Malmø FC, ligesom vi håber at nogen af pigerne kan komme til at træne med.


LdB Malmø FC har nogen af verdens bedste spillere i deres trup og ser man på deres hjemmeside kan man se hvorfor de er førende i Sverige inden for Kvindefodbold , og ikke mindst promovering af dette.


Samtidig med dette kommer Elite Øst pigerne med i Programmet LdB for Life, hvor vi blandt andet donere vores aflagte spiller tøj, sko bolde, osv. til piger i Sydafrika, hvor LdB Malmø er meget stærkt engageret.
 
Hilsen
Jan, Klaus (Ralphs) og Lars
Fremadnord.dk

 

Læs mere og se deres nye video på

 

http://www.itsawomensworld.se

Fremadnord sportstaske

Tasken koster kr. 150.- incl. navn og logo. Kan købes hos Sport Direct Helsingør hver lørdag mellem kl.10 og 12

Klaus